Ingen steder på jorden er det farligere at være barn end i Gaza, siger UNICEF
De første 3 uger af Israels bombardement dræbte 3195 børn. Det tal overstiger
gennemsnittet af børn dræbt i konflikter årligt i hele verden de sidste 4 år. (Red barnet)
Siden er det bekræftede antal af dræbte børn nået over 9600. Flere tusinde flere frygtes
dræbt begravet under murbrokker eller begravet anonymt i massegrave.
“Gaza er blevet en kirkegård for børn” siger FN’s generalsekretær Antonio Guterres
Vi er 8,1 milliarder mennesker på jorden. Ud af jordens samlede befolkning blev 12.193 børn dræbt over en periode på fire år.
(2019 blev 4.019 børn dræbt. 2020 blev 2.674 børn dræbt. 2021 blev 2.515 børn dræbt. 2022 blev 2.985 børn dræbt.)
I Gaza bor der 2,3 millioner mennesker. Af den befolkning er mindst 9.600 børn blevet dræbt på tre måneder.
Ingen konflikt eller krig i moderne tid har dræbt så mange børn.
FN advarer om, at sult, tørst, kulde og sygdomme inden længe vil dræbe langt flere børn end bomberne. Dette såfremt den humanitære situation ikke akut og markant forbedres. Israel nægter at tænde vand og strøm til Gaza.
De tillader kun omkring 10 % af den nødvendige nødhjælp, og fordelingen af nødhjælp er i flere områder umulig grundet ødelagt infrastruktur og kamphandlinger, særligt den kontinuerlige regn af bomber.
Førende menneskerettighedsorganisationer anklager Israel for bevidst at bruge humanitær krise som et våben og som kollektiv straf af hele den civile befolkning. Begge dele er ulovlige under international og humanitær lovgivning.
Faktisk har en besættelsesmagt pligt til at beskytte det folk, der lever under deres besættelse. De skal ligeledes sørge for, at den civile befolkning har adgang til vand og mad. To forhold, som Israel bevidst ignorerer.
Kilder:
- https://www.un.org/unispal/document/gaza-becoming-a-graveyard-for-children-warns-un-secretary-general-calling-for-humanitarian-ceasefire-press-release/
- https://news.un.org/en/story/2023/12/1144927
- https://www.securitycouncilreport.org/un_documents_type/secretary-generals-reports
- https://www.unicef.org/press-releases/statement-unicef-risk-famine-gaza-strip
- https://www.unicef.org/press-releases/unicef-geneva-palais-briefing-note-gaza-worlds-most-dangerous-place-be-child
- https://www.savethechildren.net/news/gaza-3195-children-killed-three-weeks-surpasses-annual-number-children-killed-conflict-zones